Svangseneirritation – Fascitis plantaris

Hvad er Fascitis plantaris:

Svangsenen (Fascia Plantaris) udspringer fra hælbenet og spreder sig som en vifte frem mod tæerne. Den trækker sig sammen hver gang man tager et skridt og er med til at løfte svangen.

Den kliniske definition af Fascitis plantaris er en inflammation (betændelse) i svangsenen, og igen må vi indrømme at det er ekstremt sjældent vi ser dette. Langt de fleste er en irritation, som betyder meget for prognosen og hvad man kan rette op på hurtigt. Meget vigtigt ALTID at få sat den rigtige diagnose, og der er massiv forskel på en irritation og en inflammation.

Bare tænk på forskellen på at være lidt tør i halsen, kontra at have halsbetændelse, to meget forskellige symptombilleder.

Symptomerne på en irritaion er smerter i svangen, gående fra undersiden af hælen og frem i svangen. Symptomerne er specielt tydelige efter længere tids gang eller løb.

De smerter der sidder ved udspringet af svangsenen forveksles ofte med hælspore.

Årsager til Fascitis plantaris:

Der er som oftest to forskellige årsags områder til svangseneirritation. Disse to områder bygges hos mange op latent, og udløses så meget klassisk af øget træningsmængde, ofte gang og løb. Men der har været noget galt inden patienten øger træningsmængden som det er med mange problemer i kroppen.

Gruppe 1: Nervemobilitet. Dette ord dækker over fleksibiliteten fra ryggen og ned igennem benet. Her løber vores store iskias nerve, som både forsyner svangsenen med nervetråde, men ved gang og løb bliver den også udsat for et stort stræk moment. Nerver har en hvis portion elasticitet som bliver udfordret når vi går og løber. Så alt hvad der hedder stivhed omkring ryg, bækken, hofter, knæ og ankler kan bidrage til øget spændinger omkring vores iskiasnerve og i sidste ende give symptomer i svangen.

Gruppe 2: lokal stivhed i foden. Gamle forstuvninger, forvridninger brud og andre fodtraumer, efterlader ofte stivhed i led og bindevæv som et aftryk efter en skade. Denne stivhed bidrager til nedsat bevægelse  bl.a. svangen, og ligger som skrevet tidligere som en latent trigger af smerter i svangen, så den primære årsag er tilstede længe ingen symptomerne kommer, og mange aktive patienter vil have rester af stivhed i deres fødder af mange forskellige årsager.

En STOR bidragyder til stivhed i fødderne er helt klart også forkerte løbesko med svangstøtte og indlæg. Vi er IKKE skabt til at skulle have afstivet vores svang. Det kan hjælpe aflastende i en kort periode, men skaber store problemer hen af vejen.

Alt i alt, ved at genoprette mobiliteten i fødderne, ben, bækken og ryg, kommer man i de fleste tilfælde hurtigt svangsene problemer til livs, uden indlæg og lange pause fra træning og bevægelse.