Karpaltunnelsyndrom
Af Osteopat D.O. M.R.O.DK, Jesper Birkedal
Hvad er Karpaltunnelsyndrom:
Karpaltunnelen er en passage på forsiden af håndleddet, afgrænset af knogle og ledbånd.
Herigennem løber mange forskellige strukturer, heriblandt en nerve (Nervus Medianus) indeklemning af denne nerve giver typisk lokal smerte over håndleddet, samt snurren i 1-2-3 finger (Tommel, peje og langefinger) samt smerte i armen. Denne tilstand kaldes karpaltunnelsyndrom.
Årsager til karpaltunnelsyndrom:
Der kan være flere årsager til karpaltunnelsyndrom. Nogle af dem er:
- Blokeret håndrodsknogle der trykker på nerven
- Hævelse i håndroden kan irritere nerven. Dette kan ofte ske under graviditet
- Indeklemning af nerven andre steder i armen eller i nakken
- Generel hævelse i kroppen (Dette er en tilstand der giver anledning til ofte at få småirritationer i muskler/sener overalt i kroppen) Heriblandt også i carpaltunnelen
- Ofte kan patienter der er blevet opereret i carpaltunnelen stadig have problemer, dette er et tegn på at nerven er irriteret, men bare ikke i hånden, den kan sagtens være generet i albuen, skulderen, ved kravebenet og i nakken, og derfor er der stadig symptomer i hånden