Trim din krop - Samarbejde med kostvejleder Camilla Kromann   2012-08-23


Mit navn er Camilla Kromann, jeg er kostvejleder og har netop startet et samarbejde med klinik Causa.

Jeg er uddannet Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Human Ernæring fra Professionshøjskolen Metropol SUHR's (2011), og er i gang med en kandidat i Human Ernæring på Københavns Universitet.

Jeg har erfaring med, og er uddannet til at formidle og vejlede om ernæring, sundhed og forebyggelse af sygdom. Mit arbejde er udelukkende baseret på baggrund af veldokumenterede videnskabelige undersøgelser og anbefalinger.

Kostvejledning kan hjælpe dig til at optimere din træning, øge din muskelmasse, tage på i vægt, tabe dig og nedsætte risikoen for at udvikle livsstilssygdomme. Derudover kan et eftersyn af din kost hjælpe dig til at komme af med symptomer som fordøjelsesproblemer, stress, træthed og manglende energi eller et svækket immunforsvar.

Udvikling af livsstilssygdomme som type-2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme, er karakteriseret af en række symptomer: overvægt, forhøjet blodtryk/forhøjet kolesterol og forhøjet blodsukker, en varig livsstilsændring kan være med til at nedsætte risikoen for at udvikle livsstilssygdommene.

Lige som overvægt, kan undervægt medføre fysiske problemer. Livet med en spiseforstyrrelse er et samspil mellem psykiske og fysiske årsager. I behandlingen af en spiseforstyrrelse kan kostvejledning indgå. Jeg tager udgangspunkt i hvor i processen den spiseforstyrrede er og hvad den enkelte har behov for, derfor har jeg er tæt samarbejde med psykologerne her på adressen.

Jeg arbejder ud fra principperne om, at gradvise ændringer i nuværende livsstil er vejen til en varig livsstilsændring. Det er derfor vigtigt at den enkelte er selvbestemmende over for de ændringer der skal foretages, så de virker overkommelige, motiverende og vanedannende.

Da vi alle er forskellige er der også forskellige behov der skal opfyldes for at den enkelte kan gennemgå varige livsstilsændringer, derfor tilpasses konsultationerne så de passer til dig.

Sommertilbud

Book en tid i juli og august og få en individuel kostvejledning samt en opfølgende konsultation for kr. 650,- (normalpris kr. 850,-).

Ved første konsultation gennemgår vi dine

- Nuværende kostvaner

- Motivation for livsstilsændring

- Plan for mulige livsstilsændringer inkl. plan for mulige kostændringer

- Fastsættelse og fastholdelse af mål og delmål

- Udlevering af relevant materiale/opskrifter

- Mulighed for: Hofte/taljemåling, vægt, samt beregning af BMI

 

Opfølgende konsultationer:

- Status

- Justering af kostændringer

- Status på efterlevelse af livsstilsændring og motivation

- Råd og ideer til hvordan du fortsat efterlever og fastholder delmål og mål

 

Kontakt mig på tlf. 29921987 eller camilla.kromann@gmail.com

 

Med venlig hilsen

Camilla Kromann

 
tilbage